Ordliste og MANIFEST

Den heteroseksuelle begærsøkonomi

– betegner, hvorledes begæret som kulturel kodning og påbud hovedsageligt er struktureret efter de principper patriarkatet foreskriver og er afhængig af: heteroseksuelt begær, hvor kvinder og mænd er tildelt roller med hver sit handlemønster.

Begrebet den heteroseksuelle begærsøkonomi, er en pendant til patriarkatet som samfundsform og – norm. Det lægger sig tæt op af Bordieu’s begreb, maskulin dominans. Man kan sige af det første er en funktion af det sidste: Således som begæret optræder og administreres mellem mænd og kvinder er en funktion af den kulturelle forskrift eller lov for maskulin dominans. Hvis den overtrædes betyder det, at manden kastreres på et eller andet plan – kulturelt, socialt eller seksuelt (ikke bogstaveligt talt!). Begrebet optræder i artiklen: ”Geniets” driftsliv dominerer filmkunsten (8.marts 2019,  Filmmagasinet Ekko) https://www.ekkofilm.dk/artikler/malmros-bergman-og-trier/

Begærsøkonomi

Begærsøkonomi som betegnelse alene optræder mange steder. Jeg har etableret sammensætningen den heteroseksuelle begærsøkonomi, fordi den indikerer, at mænds og kvinders heteroseksuelle begær opfattes forskelligt og påvirker den måde det forhandles på indbyrdes i relationer og udadtil.

Selvom kvinden indgår som objekt i den patriarkalske matrix og oftest ligeledes i den heteroseksuelle begærsøkonomi, så fremtræder og anerkendes hun her i mine artikler som subjekt. Det vil sige et menneske i egen ret med egen dagsorden af tanker, vilje og begær.

I vores kultur kan man savne, at kvinders begær manifesteres på kvinders egne præmisser. Ofte bliver kvinders begær for mænd skildret som passivt afventende. Som om kvinder fortsat er objekter for mænds begær, når kvinder naturligvis har deres eget begær efter mænd:

MANIFEST for det kvindelige subjekt med et aktivt seksuelt begær:

  1. En kvinde er et subjekt med eget begær. Også når kvinden er et begæret objekt.
  2. En kvinde kan tage initiativ til seksuelt samvær i overensstemmelse med sin seksuelle lyst. Det betyder ikke, at hun kan bruges som serviceorgan eller luder.
  3. Manden og hans krop er også et begærsobjekt og dermed genstand for kvindens begær i blik, berøring og handling.
  4. Kvindens begær, krop og liderlighed tilhører kvinden selv. Hun har sin egen ret og trang til udfoldelse. Naturligvis uden at hun krænker andre i sine handlinger. Men kvindens begær, krop eller liderlighed er ikke en krænkelse i sig selv.
  5. Kvindens orgasme er lige så vigtig og naturlig som mandens.

Manifestet er konklusionen på en tidligere artikel om kønsforskellens betydning. Den kan man altid skændes om, men hvor afgørende den er, ændrer ikke på manifestets nødvendighed. http://modkraft.dk/artikel/sex-den-lille-forskel-med-store-konsekvenser

Luderificering

Begrebet luderificering er en mental overbygning på – og afledt af – prostitution som social og økonomisk virkelighed. Det har nogle gange, men ikke nødvendigvis, en konkret eller direkte forbindelse til prostitution. Luderificering betegner et kontinuum over den traditionelle  Luder/ Madonna -modsætning for kvinderollen  mht. seksuel adfærd: Damn if you do, damn if you don’t.

Når kvinder aktivt realiserer sit begær (tager selvstændige initiativer til heteroseksuel sex – især udenfor det faste parforhold) sker det ofte på en baggrund af andres afkodning af deres adfærd om, hvor vidt den er ’luderagtig’ med efterfølgende risiko for luderstigmatisering.

Begrebet luderificering etablerede jeg til brug i mit speciale på København universitet, Kønsrelationer i dogmefilm – en dramaturgisk analyse (2005). Begreberne er en opsummering af, hvorledes luderen indgår som konkret karakter, arketype og reference i filmfortællingen, her specificeret i de fire første dogmefilm: Festen, Misfunes sidste sang, Idioterne og The King is Alive.

I artikler for nylig bruger jeg begrebet luderificering til at forklare, hvorledes luder/madonna splittelsen i mænds og i kulturens opfattelse af kvinder er indlejret i patriarkatet og fortsat i det moderne samfund.

Artiklerne redegør for, hvorledes luderificering foregår i virkeligheden – både konkret seksuelt (luderstigmatisering) og mere overordnet i synet på kvinder.

Kvinder ses som ludere i det offentlige rum. Det samme bør gælde for mænd (5. januar 2018, Politiken) https://politiken.dk/debat/kroniken/art6279541/Kvinder-ses-som-ludere-i-det-offentlige-rum.-Det-samme-b%C3%B8r-g%C3%A6lde-m%C3%A6nd

Seksuel tilfredsstillelse uden forpligtelse (27.marts 2014, Modkraft, link i Information) http://modkraft.dk/artikel/seksuel-tilfredsstillelse-uden-forpligtelse

Andre begreber relaterer sig ligeledes parallelt til maskulin dominans og den heteroseksuelle begærsøkonomi i den samlede matrix for det patriarkalske samfund

Kvinden som det andet køn, Den Anden (Simone de Beauvoir.) Manden som transcenderende subjekt, kvinden som immanent objekt.

Råderum for eget liv i hjemmet og i det offentlige rum – uddannelse, arbejde, relationer. Udvikling af selvstændig tankegang i eget værelse. (Virginia Wolf) og i udlevelsen af eget begær (i forhold til mænd).

The Male Gaze: Mandligt begærsblik på kvinden. (Filmteoretikeren Laura Mulvey)

#Metoo: Verdensomspændende italesættelse fra 2017 af primært mænds overskridelse af primært kvinders seksuelle grænser i relationer, hvor mænd er i en magtposition – ofte generet via en profession, som de benytter sig af. Dog også blevet kendetegnende for seksuel krænkelse og voldtægt af kvinder i personlige relationer.