Film og teater
When I Was a Soldier
musikvideo 2012 - Manuskript, instruktion m.m.
I’m, Gonna Love You
A collection of music video portraits 2014/16 - Manuskript, instruktion m.m.
Musik-videoportrætter af alle 11 sange fra albummet When I Was A Soldier (aktør)
De er både økonomisk og æstetisk dogme-alternativer til de smidigt producerede, kommercielle musikvideoer. https://mermaidsbox.com/when-i-was-a-soldier-full-length/
Videoportrætterne er et modsvar til disse musikvideoer, som sædvanligvis har et mandligt begærsblik på den kvindelige sanger, som objektiverer og idealiserer. Hensigten er at afsløre og arbejde imod dette blik og at udforske en feministisk tilgang til at iscenesætte den kvindelige kunstner på egne vilkår. Iscenesættelsen inddrager traditionelle koder for det feminine og alterer dem i sin helhed til en mere grumset, anti-feminin fremstilling med strejf af ironi. Således fremstår performeren mere som subjekt for sine sange end objektiviseret for kameraet.
Fortolkning af Den lille havfrue med en anden slutning.
Havfruen møder prinsen men skuffes. Hun tvivler på sit drastiske valg om at blive menneske. Måske livet på land ikke dur, når ham, man elsker, ikke opdager det. Måske man kan vælge på ny. Via www.mermaidsbox.com
Et barn
Novellefilm 36 min. Tekstet på engelsk fransk, tysk 2007/09 - Manuskript, instruktion m.m.
Dansk version vises på Filmstriben. Engelsk version kan ses via mermaidsbox.com
Bio https://vimeo.com/231996511
Handling, tematik og form
Charlotte og Tjili er lykkelige sammen indtil, Tjili meddeler, at hun vil have et barn. Det får dem til at gå fra hinanden. Men Charlotte fortryder.
Et barn er et kærlighedsdrama om ønsket om at få børn, når man ikke lever efter normen for forældre og ej heller automatisk kan blive det. Om brugen af ukendt donorsæd og hvilke faktorer, der taler for og imod – og om at blive voksen ud fra de vilkår man nu en gang har.
Filmens grundform er fiktion, men har tilføjet andre formelementer: animation, reportage og confession booth.
Den mere eller mindre udbredte antagelse om, at børn af homoseksuelle har et forkert eller rodet ophav, får her i filmen sin egen særegne poetik i filmens hybride form.
Kvinde i det 21. Årh.
kortfilm 8 min. 2001 - Manuskript, instruktion m.m.
Et fabulerende essay om køn, kvinderoller og prinsesseidentitet.
Hvordan leve efter eget begær som moderne kvinde?
Jesper, min elskede
novellefilm 40 min. (redig.) 1990 - Manuskript, instruktion m.m.
Sif starter på sit studie og møder 3 forskellige mænd. De hedder alle sammen Jesper. Fiktion med drømmeagtige sekvenser.
Erindring
kortfilm 7 min., (aktør, redig. Foto) 1989 - Manuskript, instruktion m.m.
Et selvbiografisk essay om at mindes.
Sidegaden, et andet sted
dokumentar 23 min., (redig., foto) 1987 - Manuskript, instruktion m.m.
Portræt af en social indsats.
På initiativ fra den sociale organisation, Settlementet, startede Sidegadeprojektet i 1986 til gavn for lokalmiljøet og fællesskabet i Saxogade på Vesterbro i København.
3 Søstre
Teater - Tekstbearbejdelse og instruktion - 1995
Fysisk-ekspressiv forestilling med afsæt i Tre Søstre af Anton Tjekhov.
Janusteatret. Rockmaskinen, Christiania.
Donna Joanna - det rastløse begær
Teater - Tekstbearbejdelse og instruktion - 1992
En nyfortolkning af Molières Don Juan med kvinden som forføreren
(Donna Joanna). Kokon Spitfire. Krudttønden.